Er virksomheden omfattet af risikobekendtgørelsen?

Virksomheden kan anvende beslutningsdiagrammet til at afgøre, om den er omfattet af risikobekendtgørelsen og dermed har anmeldepligt, samt om den er en kolonne 2- eller kolonne 3-virksomhed. Kolonne 3-virksomheder har større tærskel mængder farlige stoffer end kolonne 2-virksomheder. Navnene ”kolonne 2-virksomhed” og ”kolonne 3-virksomhed” kommer fra, hvilken kolonne i risikobekendtgørelsens bilag 1, der svarer til størrelsen på virksomhedens oplag af farlige stoffer.

Miljøstyrelsen har desuden udviklet et simpelt værktøj der kan være en hjælp til at bruge sumformlen fra bilag 1, note 4 i risikobekendtgørelsen, og vurdere, om virksomhedens oplag af farlige stoffer er omfattet af reglerne.

Reglerne gælder for virksomheder, der opbevarer større mængder af bestemte farlige stoffer. En oversigt, over hvilke stoffer som er omfattet, findes i bilag 1 til risikobekendtgørelsen.

En virksomhed er omfattet af risikobekendtgørelsen, når der på virksomheden:

  • Findes stoffer eller stoffer som det med rimelighed kan forudses kunne blive dannet, der er angivet i risikobekendtgørelsens bilag 1 og i mængder på eller over tærskelmængderne anført i bekendtgørelsens bilag 1

og/eller

  • Risikokvotienten for enten kolonne 2 eller kolonne 3 er større end eller lig med 1, jf. sumformlen i noterne til bilag 1, pkt. 4.

En virksomhed kan altså både blive omfattet, hvis en kategori af et stof eller stoffer overskrider den angivne tærskelmængde. Det gælder også hvis en kombination af navngivne stoffer og/eller kategorier af stoffer samlet set overskrider kvotienten 1, når man lægger stoffernes andel af tærskelmængden sammen. Brug "Sumformel"-skemaet til at samle informationer om oplag af farlige stoffer på virksomheder og lægge dem sammen korrekt. 

Et farligt stof anses for at kunne være tilstede på en virksomhed, hvis det faktisk er eller påregnes at være til stede, eller hvis det med rimelighed kan forudses at kunne dannes, såfremt processer, herunder oplagringsaktiviteter, kommer ud af kontrol på virksomheden.

For virksomheder, der ligger tæt på tærskelmængderne i bilag 1, kan det i visse tilfælde være en fordel at reducere mængden af farlige stoffer eller erstatte dem med mindre farlige stoffer, så virksomheden bliver en kolonne 2-virksomhed i stedet for en kolonne 3-virksomhed eller ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen. Tilsvarende er det muligt for myndighederne via vilkår, at begrænse den stofmængde, der kan påregnes at være til stede, for at virksomheden kan undgå at blive kolonne 3. Dog kan der være behov for fysiske barrierer, hvis opbevaring sker i tanke e.l.

Stoffer, der dannes som forbrændingsprodukter ved en brand, medtages ikke ved beregning af stofmængderne. Stoffer der dannes ved uheld skal kun medtages i det omfang de kan siges at leve op til hensynet at ’det med rimelighed kan forudses kunne blive dannet, såfremt processer, herunder oplagringsaktiviteter, kommer ud af kontrol’ (jf. definition 9) i § 4. Det omfatter normalt ikke spild af forskellige stoffer. Selvom man i nogle tilfælde ser bort fra stofmængder, der dannes ved uheld, når man vurderer om tærskelmængden i bilag 1 er overskredet, så kan uheldsscenariet fortsat være relevant i risikovurderingen. 

Når det skal vurderes, hvor store mængder af et stof, der kan påregnes at være til stede på virksomheden, skal der regnes med det mulige volumen eller lagerkapacitet. Det betyder, at tanke og beholderes mulige fyldevolumen skal medregnes – ikke blot de mængder, der normalt påfyldes, eller de mængder, som udløser alarm og/eller påfyldningsstop. Der er dog en undtagelse vedr. ammoniakkøleanlæg.

Læs mere om særreglen for ammoniak og chlor

En fysisk barriere, der gør, at der ikke kan fyldes mere i en tank, afgør den mængde, der medregnes i tankvolumenet. En teknisk barriere, f.eks. maksimum niveau-alarmer, betragtes ikke som en fysisk barriere, idet en niveaualarm kan fejle.

Ved oplag af stoffer i mindre, transportable emballager (tønder, palletanke, sække m.m.) beregnes mængden, der kan påregnes at være til stede, som den maksimale samlede mængde. Virksomheden skal til enhver tid kunne oplyse hvor store mængder risikostoffer, der er på virksomheden.

Tærskelmængde

Risikovirksomheder opdeles i kolonne 2-virksomheder og kolonne 3-virk­som­he­der, afhængigt af oplagets størrelse. Det er således to tærskelmængder for oplagets størrelse, en høj og en lav, som bestemmer om og hvordan virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen.

Tærskelmængderne er fastlagt i risikobekendtgørelsens bilag 1. Hvis stoffet er opført i bilag 1, del 2, om navngivne stoffer, så skal denne tærskelmængde anvendes. Ellers bruges stoffets generelle klassificeringer til at finde den eller de relevante tærskelmængder i bilag 1, del 1.

For ammoniak og chlor findes en dansk særregel, hvis virksomheden ligger indenfor 200 m fra "boligområder, institutioner eller tilsvarende arealanvendelse, hvor mange mennesker opholder sig" (i det følgende "risikofølsom anvendelse"). Stofmængderne for hvornår et ammoniak- eller chloroplag er omfattet af særreglen fremgår af tallene i parentes ud for stoffet i kolonne 2 i risikobekendtgørelsens bilag 1.

Klassificering og faresætninger

I risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1, inddeles de farlige stoffer i kategorier efter deres klassificering og i bilag 1, del 2 er angivet navngivne stoffer.

For at kunne sortere stofferne efter de forskellige kategorier i bilag 1, del 1, er det nødvendigt at vide, hvordan stofferne er klassificerede, og for "Andre farer" hvilke faresætninger de har. Klassificering og faresætninger skal fremgå af sikkerhedsdatablade og/eller leverandørbrugsanvisninger.

De navngivne stoffer, der er nævnt ved navn i bilag 1, del 2, er stoffer, der er tildelt en tærskelmængde, som afviger fra den tærskelmængde for den kategori, de oprindelig tilhører i del 1, eller stoffer som slet ikke er klassificeret jf. bilag 1, del 1. Tærskelmængden kan være højere eller lavere end for den tilsvarende kategori i del 1, hvis en sådan findes.

Kemikalier er omfattet af en række regler, hvor den vigtigste i relation til Miljøstyrelsens risikobekendtgørelse er EU's forordning 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger. Forordningen kaldes i daglig tale CLP.

 Der sker løbende en tilpasning af stoffers harmoniserede klassificering efter CLP forordningen i takt med, at der i EU vedtages nye harmoniserede klassificeringer. Virksomhederne har derudover fortsat pligt til at foretage selvklassificering for de fareklasser, hvor der ikke er vedtaget en harmoniseret klassificering i EU. Det er derfor nødvendigt at være opmærksom på, om ændringer i stoffers klassificering får betydning for virksomheders risikostatus, så eksempelvis nye virksomheder falder ind under risikobekendtgørelsen, eller eksisterende risikovirksomheder ændrer kolonne-status.

Klassificeringen af et givent stof kan findes i det europæiske kemikalieagentur ECHA’s klassificerings- og mærkningsdatabase. Her kan man søge på f.eks. stofnavn, CAS nr. og EC nr. Se ECHA’s database om klassificering og mærkning.

Her finder man både de harmoniserede klassificeringer vedtaget i EU, som skal anvendes, samt leverandørers anmeldte selvklassificeringer for de fareklasser, hvor der ikke er vedtaget en harmoniseret klassificering (De harmoniserede klassificeringer er den øverste (blå) registrering på et stof i databasen, under ”Harmonised classification - Annex VI of Regulation (EC) No 1272/2008 (CLP Regulation)”, mens de anmeldte selvklassificeringer registreret på et stof fremgår nedenfor den harmoniserede klassificering, den ”gule del” under ”Notified classification and labelling”.

Resultaterne af selvklassificering er ikke altid ens hos alle leverandører. I databasen vil man for et konkret stof kunne se antallet af leverandører, der har klassificeret på samme måde. Det ”grønne flueben” er en kontrol fra ECHA, der indikerer, at den anmeldte klassificering er en fælles registrering fra en gruppe af virksomheder, der har registreret stoffet under REACH Forordningen. "Fluebenet” samt den hyppigst anvendte selvklassificering kan bruges som rettesnor, når man på en virksomhed skal vurdere et konkret stof med henblik på at afgøre virksomhedens risikostatus. Det er importører og leverandører af kemiske stoffer og blandinger, der har pligt til at anmelde selvklassificeringer til ECHA, og de har også, i et vist omfang, en forpligtelse til at forsøge at ensrette selvklassificeringer. Myndighederne kan ikke ændre en konkret leverandørs selvklassificering af et stof eller blanding. Særligt for miljøklassificeringer kan det være relevant at søge på Miljøstyrelsens Effektliste som vejledende i vurderingen af om et stof kan have miljøfarlige egenskaber.

Det må bero på en vurdering, om:

  • Der er tale om en reel forskel i klassificering (f.eks. pga. forskelle i urenheder o.l.),
  • Om virksomheden vurderer, om de har et ønske om at være uafhængig af hvilken leverandør de vælger,
  • Og om det kan få konsekvenser for virksomhedens risikostatus. 

Vær opmærksom på, at ECHA’s angivelse af, om stoffet er omfattet af Seveso-direktivet (vist nederst i databasen) ikke er opdateret, så denne information kan man ikke regne med.

Den samlede klassificeringen af stoffet eller blandingen fremgår af pkt. 2 i sikkerhedsdatabladet, og det er denne samlede klassificering, der er udgangspunktet for vurderingen i henhold til risikobekendtgørelsen. Der er også et afsnit 3, hvor indholdsstofferne skal fremgå, og her står også ofte angivet klassificeringer for de enkelte indholdsstoffer, men det er altså ikke informationen her, der ligger til grund for indplacering i henhold til risikobekendtgørelsen. Ved selv-klassificering af blandinger kan blandingen ’miste’ klasssificeringen, fordi CLP reglerne fastsætter generelle koncentrationsgrænser for visse farekategorier, eller fordi man for stoffet har fastsat specifikke koncentrationsgrænser. For miljøfarlige stoffer kan der være fastsat en M-faktor.

Eks:
Vandfri ammoniak

Et eksempel på en blanding, der kan miste klassificeringen er ammoniakvand. Vandfri ammoniak er et navngivent stof i risikobekendtgørelsens bilag 1, del 2 nr. 35. Når ammoniakken blandes med vand, så bliver blandingen omfattet af kategori E1i bilag 1, del 1 (Farlig for vandmiljøet akut 1). Hvis indholdet af ammoniak er mindre end 25 %, så mister den klassificeringen for miljøfare, jf. generel regel om blandinger med stoffer klassificeret miljøfare akut 1 i CLP-forordning, afsnit 4.1.3.5.5.3.1

Du kan også finde mere vejledning om klassificering på disse links:

Vurdering af om en virksomhed er omfattet af risikoreglerne

En virksomhed er omfattet af risikobekendtgørelsen hvis der kan være farlige stoffer til stede i en mængde, der er større end eller lig med tærskelmængden i kolonne 2. Hvis en virksomhed er omfattet af kolonne 2, så skal det også vurderes, om den er omfattet af kolonne 3.

Hvis virksomheden opbevarer ammoniak eller chlor, skal det først vurderes, om virksomheden er en kolonne 2-virksomhed på grund af særreglen, jf. ovenstående link til mere om særreglen for ammoniak og chlor. 

De mængder, der skal lægges til grund for anvendelsen af risikobekendtgørelsen, er de maksimale mængder, som er eller kan være til stede på et hvilket som helst tidspunkt.

Farlige stoffer der kun er til stede på en virksomhed i mængder svarende til højst 2 % af den anførte tærskelmængde, kan udelades ved beregning af om virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen, hvis de på virksomheden er placeret på en sådan måde, at de ikke kan fremkalde et større uhelt andetsteds på virksomhedens område. Hvis virksomheden alligevel bliver en risikovirksomhed (pga. andre oplag), skal oplag af disse farlige stoffer dog fremgå af den samlede liste over farlige stoffer i anmeldelsen (jf. bilag 2) og i sikkerhedsdokumentationen (jf. bilag 3/4, afsnit 3 C).

Hvis der kun forekommer ét farligt stof på virksomheden er det enkelt at vurdere, om det kan være til stede i en mængde er større end eller lig med tærskelmængden for kolonne 2 eller kolonne 3.

Hvis der kan være flere farlige stoffer til stede på virksomheden, så er det nødvendigt at anvende en sumformel (jf. bilag 1, note 4) for at vurdere, om virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen, og om den er en kolonne 2-virksomhed eller en kolonne 3-virksomhed.

Formlerne anvendes til at vurdere de samlede farer i forbindelse med sundhedsfarlige (giftige), fysisk farlige (eksplosive og brandfarlige) eller miljøfarlige stoffer eller blandinger. De skal derfor anvendes i følgende tre tilfælde:

a)    Sundhedsfare: Til sammenlægning af farlige stoffer opført i del 2, der falder ind under akut toksiske i kategori 1, 2 eller 3 (indånding) eller STOT SE kategori 1, og farlige stoffer, der falder ind under afsnit H, kategori H1-H3 i del 1.

b)    Fysisk fare: Til sammenlægning af farlige stoffer opført i del 2, der er eksplosiver, brandfarlige gasser, brandfarlige aerosoler, oxiderende gasser, brandfarlige væsker, selvreaktive stoffer og blandinger, organiske peroxider, pyrofore væsker og faste stoffer, oxiderende væsker og faste stoffer, og farlige stoffer, der falder ind under afsnit P, kategori P1-P8 i del 1.

c)    Miljøfare: Til sammenlægning af farlige stoffer opført i del 2, der falder ind under farlige for vandmiljøet i akutte i kategori 1, kroniske i kategori 1 eller 2, og farlige stoffer, der falder ind under afsnit E, kategori E1 og E2 i del 1.

Hvis det farlige stof er nævnt i del 2 om navngivne stoffer, så skal tærskelmængden herfra anvendes, ellers anvendes tærskelmængden fra del 1, der svarer til stoffets eller blandingens klassificering, jf. CLP.

Vurderingen sker på grundlag af risikokvotienten (sumformlen), som for kolonne 2 er:

 q1/QL1 + q2/QL2 + q3/QL3 + q4/QL4 + q5/QL5 + ...

 Og for kolonne 3 er:

   q1/QU1 + q2/QU2 + q3/QU3 + q4/QU4 + q5/QU5 + ...

hvor: 
qx = den tilstedeværende mængde farligt stof x (eller kategori af farlige stoffer) under del 1 eller 2 i risikobekendtgørelsens bilag 1.
QLx = den relevante tærskelmængde for stof eller kategori x fra kolonne 2 i del 1 eller 2.
QUx = den relevante tærskelmængde for stof eller kategori x fra kolonne 3 i del 1 eller 2.

Hvis risikokvotienten er større end eller lig med 1, så er virksomheden omfattet af Risikobekendtgørelsen som enten kolonne 2- virksomhed eller kolonne 3-virksomhed. Den beregnede risikokvotient afrundes ikke, når det vurderes, om den er større end eller lig med 1.

Formlerne ovenfor skal ikke anvendes til vurderingen af, om virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen som følge af særreglen for ammonak og chlor. 

Hvis der på en kolonne 2-virksomhed forekommer chlor eller ammoniak, og der samtidig er andre stoffer, som er omfattet af denne bekendtgørelse med samme klassificeringer, så skal der ved beregning af risikokvotienten anvendes den tærskelmængde for ammoniak og chlor, som ikke står i parentes.

Eksempler på anvendelse af sumformel

Eksempel 1

En virksomhed har oplag af 8 ton klor, 40 ton ammoniak, 4 ton hydrogencyanid, 40 ton F-gas, 9 ton dichlorethylen og 200 ton eddikesyreanhydrid.

Sundhedsfarlige stoffer Klassifikation Samlet mænde på virksomheden Kolonne 2 tærskelmængde Kolonne 3 tærskelmængde Kolonne 2 kvotient qx/QLx

Kolonne 3

kvotient qx/QUx

Chlor  Del 2, nr. 10  8  10  25  8/10=0,8  8/25=0,32
Ammoniak  Del 2, nr. 35  40  50  200  40/50=0,8  40/200=0,2
Hydrogencyanid  Del 1, H1  4  5  20  4/5=0,8  4/20=0,2
Sum af kvotienter        

 0,8+0,8+0,8=

2,4

 0,32+0,2+0,2=

0,72

Fysisk farlige stoffer
Klassifikation Samlet mænde på virksomheden Kolonne 2 tærskelmængde Kolonne 3 tærskelmængde Kolonne 2 kvotient qx/QLx

Kolonne 3

kvotient qx/QUx

F-gas Del 2, nr. 18 40 50 200 40/50=0,8 40/200=0,2
Dichlorethylen Del 1, P5a 9 10 50 9/10=0,9 9/50=0,18
Eddikesyreanhydrid Del 1, P5c 200 5000 50000 200/5000=0,04 200/50000=0,004
Sum af kvotienter        

0,8+0,9+0,04=

1,74

0,2+0,18+0,004=

0,384

Miljøfarlige stoffer Klassifikation Samlet mænde på virksomheden Kolonne 2 tærskelmængde Kolonne 3 tærskelmængde Kolonne 2 kvotient qx/QLx

Kolonne 3

kvotient qx/QUx

Chlor Del 2, nr. 10 8 10 25 8/10=0,8 8/25=0,32
Ammoniak Del 2, nr. 35 40 50 200 40/50=0,8 40/200=0,2
Hydrogencyanid Del 1, H1 4 5 200 4/100=0,04 4/200=0,02
Sum af kvotienter        

0,8+0,8+0,04=

1,64

0,32+0,2+0,02=

0,54

Denne virksomhed er en kolonne 2-virksomhed både som følge af oplag af sundhedsfarlige, fysisk farlige og miljøfarlige stoffer. Men virksomheden er ikke en kolonne 3- virksomhed, idet hverken summen af kvotienter for sundhedsfarlige, fysisk farlige eller miljøfarlige stoffer overstiger 1.



Eksempel 2

En virksomhed har oplag af 150 ton F-gas, 25 ton dichlorethylen og 1050 ton eddikesyreanhydrid.

Fysisk farlige stoffer

Klassifikat
ion

Samlet mængde på virksomhed
en

Kolonne
2 tærskel
mængde

Kolonne
3 tærskel
mængde

Kolonne 2 kvotient qx/QLx

Kolonne 3 kvotient
qx/QUx

F-gas

Del 2, nr. 18

150

50

200

150/50=3

150/200=0,75

Dichlorethylen

Del 1, P5a

25

10

50

25/10=2,5

25/50=0,5

Eddikesyreanhydrid

Del 1, P5c

1050

5000

50000

1050/5000=0,21

1050/50000=0,021

Sum af kvotienter

 

 

 

 

3+2,5+0,21=

5,71

0,75+0,5+0,021=

1,27

Denne virksomhed er en kolonne 3-virksomhed, idet kvotientsummen for fysisk farlige stoffer på basis af kolonne 3 tærskelmængderne overstiger 1. Begge kvotientsummer overstiger i dette tilfælde 1, og virksomheden skal derfor kategoriseres som en kolonne 3-virksomhed.

Revideret d. 18.07.2018

 

 

 

Del 2, nr. 10

Del 2, nr. 35

Del 2, nr. 35

4/100=0,04