Til brug for vores arbejde med sitet sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

IV Identifikation og analyse af uheldsrisici og forebyggelsesforanstaltninger

A. Beskrivelse af de mulige scenarier for større uheld og sandsynligheden eller betingelserne for, at de kan indtræffe, herunder en oversigt over hændelser, der kan have indflydelse på initiering af disse scenarier, hvad enten årsagerne er interne eller eksterne forhold, bl.a.:

–       Driftsrelaterede årsager,
–       Eksterne årsager, f.eks. forbundet med dominoeffekter, jf. § 14, anlæg, der falder uden for denne bekendtgørelse, områder og projekter, der kan udgøre en kilde til risiko eller øge risikoen for eller følgerne af et større uheld, og
–       Naturlige årsager, f.eks. jordskælv, lynnedslag og storm samt kraftige regn- og snehændeler eller havstigning som kan føre til oversvømmelser.

Sikkerhedsrapporten skal systematisk identificere de farer for større uheld, som virksomheden kan frembyde.

Til systematisk identifikation af faren for et større uheld foretages en risikovurdering.

Identifikationen skal omfatte alle relevante stadier af et projekt, herunder:

– Mulige farer, der kan identificeres eller opstå ved planlægning, udformning, konstruktion, indkøring og udvikling (projektering og indkøring af et anlæg).
– Almindelige driftsforhold ved processer, farer ved rutinemæssige operationer og i ikke-rutinemæssige situationer, som fx start, vedligeholdelse og midlertidig standsning af driften (almindelig daglig drift).
– Hændelser og mulige nødsituationer, fx hændelser, der skyldes komponentsvigt eller materialesvigt, eksterne hændelser og menneskelige faktorer (unormal drift og uheld). Oplysninger om uheld på egen virksomhed, eventuelle uheld på andre tilsvarende virksomheder og oplysninger om "tæt-på-uheld".
– Farer i forbindelse med nedlukning, nedlægning og afhændelse.
– Mulige farer, der stammer fra tidligere aktiviteter, eksempelvis forurening af områderne.
– Eksterne naturlige farer, som fx unormale temperaturer, brand, oversvømmelse, kraftig storm, tidevand. Endvidere eksterne farer ved transport, fx lastning og losning og farer ved aktiviteter i tilgrænsende områder.

Der findes både kvalitative og kvantitative metoder til risikoanalyse, der kan give indsigt i de sikkerhedsmæssige forhold på en virksomhed, hvis metoderne bruges med omtanke.

Generelt bør der ved udarbejdelsen af risikoanalyser lægges vægt på de kvalitative aspekter, idet det er af afgørende betydning, at farer så vidt muligt altid skal søges undgået.

Uafhængigt af metodevalg skal risikoanalysen tilstrækkeligt klart klarlægge forholdene:

– Identifikation af sikkerhedsmæssigt betydende anlæg eller dele heraf
– Identifikation af hver enkelt farekilde og de betingelser, hvorunder større uheld kan forekomme
– Mulige uheldsforløb
– Vurdering af konsekvenserne af mulige større uheld
– Fastlæggelse og vurdering af tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger

I analysen identificeres forhold, der kan føre til uheld. Fx kan fejl i en temperaturstyring føre til forhøjet temperatur, der igen kan medføre en kemisk reaktion.

Identifikation af farekilder kan med fordel ske i et samarbejde mellem virksomheden og personer med særligt kendskab på området. Forsikringsselskabers vurderinger bør indgå i identifikationen.

For de identificerede forhold, der kan føre til større uheld, udarbejdes der detaljerede uheldsscenarier. Scenarierne skal omfatte omstændigheder, der kan føre til uheld, også hvor der er tale om en sekvens eller kombination af hændelser, der fører til større uheld.

Eksempler på scenarier er:

– Brud på et rør som følge af påkørsel med truck.
– En større lækage i en pumpe på et F-gaslageranlæg, hvor F-gas slipper ud og samler sig under en F-gaslagertank. Gassen antændes og opvarmer tanken, hvilket fører til brud og udslip af kogende gas. Gassen antændes af branden under tanken og danner en ildkugle af brændende gas (Boiling Liquid Expanding Vapour Explosion, BLEVE).
-Kemisk reaktion der kommer ud af kontrol.
-Oversvømmelse der medfører, at anlægsdele eller oplag påvirkes, så der f.eks. opstår utætheder eller spild

Der udføres også scenarier for de situationer, hvor det "farlige stof" alene kan medvirke i kæden af hændelser, som kan føre til uheld, men ikke direkte har været årsagen.

Desuden beskrives situationer, hvor "ikke farlige stoffer" kan føre til større uheld, som resultat af en række hændelser, fx brand/slukningsvand, hvor stoffer omfattet af risikobekendtgørelsen indgår.

Forklaringer på de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der er valgt, beskrives, også hvis der er tale om god industriel praksis, eller foranstaltningerne bygger på oplysninger fra publiceret materiale.

Endvidere skal det fremgå, hvordan faren for større uheld – både inden for og uden for virksomheden – er identificeret.

Risikoanalyse skal naturligvis foretages for alle forhold, der kan tænkes at føre til uheld. Af sikkerhedsrapporten skal det fremgå, hvilke muligheder for uheld, der har indgået i analysen, men som ikke nærmere beskrives som følge af, at uheldet ikke har store konsekvenser. Således skal sikkerhedsrapporten alene beskrive de uheldsscenarier, der medfører, at der er truffet eller skal træffes forebyggende foranstaltninger.

I tilfælde af flere ens installationer eller dele deraf i virksomheden er det kun nødvendigt at beskrive dét værste scenarium, som der så kan henvises til.

B. Vurdering af omfanget og alvoren af følgerne af de identificerede mulige større uheld, herunder kort, afbildninger eller tilsvarende beskrivelser, der viser de områder, der vil kunne blive berørt af et uheld på virksomheden.

Der skal foretages en konsekvensvurdering for de større uheld, der er identificeret under afsnit IV A.

I sikkerhedsrapporten beskrives omfanget af konsekvenserne for hvert af de identificerede uheld, f.eks. et udslips størrelse og koncentration, varmestråling fra en brand eller overtryk fra en eksplosion, samt hvor stor en del af området på og uden for virksomheden det vil berøre. Endvidere beskrives følgerne for mennesker og miljø. Følgerne for miljø kan også være udslip af brandslukningsvand. Det anbefales, at konsekvenserne beskrives ud til de for miljøet og omgivelserne angivne tærskelværdier, der er beskrevet her. Konsekvensen indenfor hegnet for de ansatte og 3. person skal beskrives i de fundne konsekvenszoner. Læs mere om Arbejdstilsynets tilgang til risikovurdering her.

Beskrivelsen kan baseres på erfaring og brug af computermodeller.

Det er meget vigtigt, at konsekvensen beskrives, såfremt samtlige sikkerhedsforanstaltninger svigter eller ikke er etableret, da kravet til sikkerhedsforanstaltninger er afhængigt af konsekvensen.

Konsekvensvurderingen anvendes til at fastlægge forholdsregler til at imødegå større uheld og reducere deres virkning. Vurderingen for de enkelte ulykkesscenarier skal desuden bruges til information for generel ulykkeskontrol, beredskabsplanlægning og for virksomhedsplacering i forhold til omgivelserne.

C. Redegørelse for tidligere uheld og hændelser med samme stoffer og processer, oplysninger om hvilken lære, der er draget af dem, og angivelse af hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet for at forebygge sådanne uheld.

Der skal redegøres for tidligere uheld og hændelser både på den pågældende virksomhed og på virksomheder med samme stoffer og processer. Der bør derfor som minimum foretages søgning i relevante internationale databaser som f.eks. eMARS. Derudover skal det beskrives, hvad der er lært fra de tidligere uheld og hændelser og hvilke konkrete foranstaltninger der er truffet, for at undgå lignende uheld og hændelser i fremtiden.

D. Angivelse af hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet for at reducere sandsynligheden eller betingelserne for, at større uheld kan indtræffe, herunder beskrivelse af de tekniske specifikationer og det udstyr, der er installeret med henblik på anlæggenes sikkerhed.

Her redegøres for anlæggets konstruktion, sikkerhedsudstyr og styresystemer samt valgte nødvendige foranstaltninger mod faren for et større uheld, herunder:

– Valgte materialer,
– Installeret udstyr,
– Forebyggende vedligeholdelse og
– Instruktioner.

Kvaliteten, omfanget og pålideligheden af de foranstaltninger, der træffes for at undgå større uheld, skal stå i forhold til de konsekvenser, et uheld vil have.

Desuden beskrives de sikkerhedssystemer, der allerede er installeret på anlæggene for at forhindre de beskrevne uheld under A og B. Det vil lette overblikket, hvis det her gentages, hvad der også er planlagt af yderligere forebyggende foranstaltninger, og hvornår de vil være etableret.

Endvidere redegøres der for forebyggende foranstaltninger, fx det anvendte anlægsdesign, det eksisterende managementsystem og design, der skal hindre fejl ved tekniske hjælpemidler.

Barrierediagrammer kan anvendes. Disse er en grafisk metode til beskrivelse af de sikkerhedsforanstaltninger, der kan afbryde en uheldssekvens. Det skal af barrierediagrammet fremgå hvilke barrierer, der er sikkerhedsbarrierer, og som dermed alene er etableret for at øge sikkerheden, og hvilke, der er en kontrolfunktion i den almindelige drift (driftsbarriere).

En sikkerhedsbarriere kan f.eks. være en tryk/temperatursensor der stopper tilsætning af kemikalier ved forkert værdi, isolering af rør/tanke, tryk/vakuum ventiler, et tankbassin, niveaumåling, en sprængplade, en flammefælde eller en nødlukkeventil.

Bemærk, at risikoen for et større uheld så vidt muligt skal fjernes eller holdes så lav som muligt. I beskrivelsen af hver enkelt omstændighed redegøres der for, om processen er udført på den mindst farlige måde.

 

Værktøj udarbejdet af Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har udarbejdet et simpelt værktøj der kan hjælpe med at samle en oversigt over relevante informationer, som påvirker risikoen for skader ved stormflods hændelser på risikovirksomheder.

Download Miljøstyrelsens værktøj via dette link